torsdag den 17. oktober 2013

Er du klar til Halloween?

Uhyggelige græskarlygter lyser op i mørket
Oktober er måneden for efterårsdufte og visne blade i de smukkeste farver. Vi er godt igang med efterårsferien, og som i så mange andre familier bliver den brugt til at hygge sammen med børnene. Der er blevet udhulet græskar til den helt store guldmedalje - et projekt hvor både små og store kan være med - og det er så flot, når det bliver mørkt udenfor, og der kommer lys i de farlige græskarhoveder. Husk, at du også kan bruge indmaden fra græskaret, så intet går til spilde. Herhjemme rister vi græskarkernene i ovnen med lidt salt og laver en lækker græskarsuppe af det faste græskarkød.

Imorgen skal vi klippe flagermus og spøgelser, der skal hjælpe os med at gøre det rigtig flot til Halloween. Hvis du også vil igang med Halloweenpynten, så prøv at lave denne flotte lyskæde af papkrus. Brug orange og sorte papkrus for at få den rigtige Halloweenstemning.

Kig ind til Magiske Minder, hvor vi har masser af Halloweenpynt til din Halloweenfest. Pynt det flotteste bord med sort papirsdug, spøgelsestallerkner, orange papkrus med hekseservietter i og en stor skræmmende borddekoration med skeletter og flagermus. I loftet kan du hænge hvide spøgelsesguirlander, sorte og orange balloner, grinende græskarguirlander og et stort spindelsvæv i sort silkepapir.

Vi ønsker jer alle en rigtig uhyggelig Halloween!

Sort og orange Halloween guirlande, service, og Halloween dekorationer
Pynt hele huset op med flotte Halloween-dekorationer